GDPR-RETNINGSLINJER

Generel information

WordPilots ApS er dataansvarlig for kunders og leverandørers persondata indsamlet via e-mail og XTRF Vendor Portal. Alle henvendelser vedr. personlige oplysninger skal rettes til WordPilots' ejer, Joan Kiehl på joan@wordpilots.dk.

 

På denne side kan du læse mere om indsamling og opbevaring af persondata. WordPilots indsamler persondata til forskellige formål. Hvert af disse formål er beskrevet nærmere herunder, og du kan også orientere dig om dine rettigheder som registreret i forbindelse med afgivelse af persondata:

  • Kunder
  • Leverandører
  • Nyhedsbrev
  • Rettigheder som registreret

KUNDER

  • Formålet: Med henblik på at oprette og administrere vores kundedatabase indsamler WordPilots med kundens samtykke følgende persondata: navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse, telefonnummer og CVR-nr. E-mailadressen bruges desuden til, at WordPilots kan sende nyhedsbreve indeholdende nyheder og andre kommercielle informationer ud.
  • Kategori af oplysninger: I forbindelse med oprettelse som kunde skal du oplyse navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse og telefonnummer samt virksomhedens CVR-nr.
  • Bekræftelse på oprettelse: Ved oprettelse i kundedatabasen bekræftes ovennævnte oplysninger pr. e-mail.
  • Retten til at tilbagekalde et samtykke: Som kunde hos WordPilots kan du altid bede om at blive slettet fra kundedatabasen. Fortryder du sletningen, kan du altid blive oprettet igen.
  • Adgang til persondata: WordPilots' projektledere, administrerende direktør samt bogholder og revisor har adgang til persondata som navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse, telefonnummer og CVR-nr.
  • Opbevaringsperiode: Persondata i forbindelse med oprettelse i kundedatabasen opbevares fra oprettelsen og fem år efter anmodning om sletning. Når vi modtager en anmodning om sletning, deaktiveres du i første omgang som kunde. Når du deaktiveres i WordPilots' kundedatabase, deaktiveres alle data, herunder også persondata. Persondata for deaktiverede kunder opbevares i fem år af skattemæssige årsager, hvor WordPilots skal kunne dokumentere et samtykke.
  • Automatiseret behandling: Der foretages ikke nogen form for automatisering eller profilering af persondata.

 

LEVERANDØRER

  • Med henblik på at oprette og administrere vores leverandørdatabase indsamler WordPilots med leverandørens samtykke følgende persondata: navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse, telefonnummer og bankkontooplysninger.
  • Bekræftelse på oprettelse: Ved oprettelse i leverandørdatabasen bekræftes ovennævnte oplysninger pr. e-mail og ved logon på WordPilots' Leverandørportal.
  • Retten til at tilbagekalde et samtykke: Som leverandør hos WordPilots kan du altid bede om at blive slettet fra leverandørdatabasen. Fortryder du sletningen, kan du altid blive oprettet igen.
  • Adgang til persondata: WordPilots' projektledere og administrerende direktør har adgang til persondata som navn, adresse, postnummer, by, e-mailadresse, telefonnummer og bankkontooplysninger.
  • Opbevaringsperiode: Persondata i forbindelse med oprettelse i leverandørdatabasen opbevares fra oprettelsen og fem år efter anmodning om sletning. Når vi modtager en anmodning om sletning, deaktiveres du i første omgang som leverandør. Når du deaktiveres i WordPilots' leverandørdatabase, deaktiveres alle data, herunder også persondata. Persondata for deaktiverede leverandører opbevares i fem år af skattemæssige årsager, hvor WordPilots skal kunne dokumentere et samtykke.
  • Automatiseret behandling: Der foretages ikke nogen form for automatisering eller profilering af persondata.

 

NYHEDSBREV

  • Formålet: Kundernes persondata i form af navn og e-mailadresse bruges til at administrere udsendelse af nyhedsbreve. Nyhedsbrevene, der udsendes via onlineudbyderen MailChimp, indeholder nyheder og andre kommercielle informationer fra WordPilots.
  • Kategori af oplysninger: I forbindelse med nyhedsbreve anvendes navn og e-mailadresse på WordPilots' kontaktperson(er) hos kunden.
  • Retten til at tilbagekalde et samtykke: Du kan altid tilbage dit samtykke til at modtage nyhedsbrev ved at klikke på linket i bunden af ethvert nyhedsbrev. Hvis du fortryder din framelding, kan du altid give WordPilots besked via e-mail.
  • Adgang til persondata: WordPilots' projektledere og administrerende direktør har adgang til persondata som navn og e-mailadresse.
  • E-mailplatform: WordPilots benytter en mailplatform fra MailChimp til at udsende nyhedsbreve.
  • Opbevaringsperiode: Persondata i forbindelse med oprettelse i kundedatabasen opbevares fra oprettelsen og fem år efter anmodning om sletning. Når vi modtager en anmodning om sletning, deaktiveres du i første omgang som kunde. Når du deaktiveres i WordPilots' kundedatabase, deaktiveres alle data, herunder også persondata. Persondata for deaktiverede kunder opbevares i fem år af skattemæssige årsager, hvor WordPilots skal kunne dokumentere et samtykke.
  • Automatiseret behandling: Der foretages ikke nogen form for automatisering eller profilering af persondata.


REGISTREREDES RETTIGHEDER

Når du afgiver personlige oplysninger, følger der automatisk nogle rettigheder med. Hver af disse rettigheder er beskrevet i det følgende:

  • Ret til indsigt: Ved henvendelse til WordPilots har du ret til at få oplyst, hvilke persondata der er registreret om dig selv og din virksomhed, samt hvilket grundlag oplysningerne bliver behandlet på. Du skal oplyse, om henvendelsen drejer sig om persondata, der er givet i følgende kontekst: Kunder, Leverandører eller Nyhedsbrev.
  • Ret til berigtigelse: Ved henvendelse til WordPilots vil fejl i persondata blive rettet uden ugrundet ophold.
  • Ret til sletning: Ved henvendelse til WordPilots kan du få persondata slettet uden unødig forsinkelse, medmindre oplysningerne er nødvendige for, at WordPilots kan overholde en forpligtigelse, eller WordPilots har en lovmæssig forpligtelse til at opbevare oplysningerne.
  • Ret til at tilbagekalde et samtykke: Ved henvendelse til WordPilots pr. e-mail kan du til enhver tid tilbagekalde et samtykke i forhold til fremtidig behandling.
  • Ret til begrænset behandling: Ved henvendelse til WordPilots har du ret til anmode om, at behandlingen af persondata begrænses, hvis oplysningerne ikke er rigtige, eller der foreligger andre grunde, der efter reglerne på området gør, at behandlingen skal begrænses.
  • Ret til indsigelse: Ved henvendelse til WordPilots kan du gøre indsigelse mod behandling af persondata, hvis du mener, at WordPilots ikke har en væsentlig grund til at behandle oplysninger om din person.
  • Ret til dataportabilitet: Ved henvendelse til WordPilots kan du få udleveret og overført oplysninger, som du selv har givet, i et struktureret, gængs og maskinlæsbart format.


Hvis du ønsker at udøve en af ovenstående rettigheder, skal du kontakte WordPilots' ejer, Joan Kiehl, på joan@wordpilots.dk

Hvis du ønsker at klage, skal du rette henvendelse til Datatilsynet på https://www.datatilsynet.dk/anmeld-brud-paa-persondatasikkerheden/