Personlig og engageret projektledelse hos WordPilots

Dato: 14-02-2018

En af kerneopgaverne i et oversætterbureau er at oversætte kundernes tekster fra et sprog til et andet. Men før en opgave lander på oversætterens bord, er projektlederens overblik og projektstyring afgørende for et vellykket projekt.

Leslie er projektleder hos WordPilots, og hun har en solid sproglig baggrund og erfaring inden for projektledelse, der sikrer din tryghed, når du vælger os som sprogleverandør til din virksomhed. Leslie gør meget ud af at matche din opgave med netop den oversætter, der varetager den bedst, så du får den bedste løsning.

Her beskriver Leslie dét, der hver dag glæder hende ved mødet med kunderne: ”Projektledelse er for mig lidt som at lægge puslespil eller kabale, og det er sådan, jeg plejer at beskrive mit arbejde. Det er skønt at hjælpe kunder med særlige ønsker, som f.eks. kan være forbundet med deres ønske om at udvide deres marked og i den forbindelse har brug for materiale på flere sprog.”

Hos WordPilots finder vi det særdeles vigtigt, at projektlederen er sprogligt funderet og forstår, hvilke sproglige udfordringer en tekst kan afføde. Leslies sprogfaglighed og kærlighed til sproget letter samarbejdet med både kunder og oversættere. ”Min sproglige baggrund giver mig først og fremmest mulighed for på daglig basis at kommunikere på flere sprog med kunder og oversættere. Med en sproglig baggrund kan jeg hurtigt genkende mønstre i et sprog, således at jeg kan se eller have mistanke om at noget mangler i en sætning.”, siger Leslie.

Kontakt Leslie på pm@wordpilots.dk, og lad hende lægge puslespillet for netop dit projekt. Hun glæder sig til at høre fra dig.