STRATEGIEN BAG WORDPILOTS

Mission

WordPilots hjælper virksomheder med at styrke deres brand og skabe grobund for vækst gennem en troværdig, genkendelig og målrettet sproglig kommunikation.

Vision

WordPilots vil være den mest kvalificerede, innovative og troværdige sprogpartner, der sætter nye standarder i markedet og dermed bliver det naturlige valg som fremtidens kommunikationscenter.

Erfaring og profil

Siden 2010 har WordPilots leveret oversættelser og tekster til både private virksomheder og offentlige institutioner i Danmark og udlandet. Selvom vi er en forholdsvis ny spiller på markedet, har teamet bag en solid erfaring inden for oversættelse og kommunikation med særligt fokus på fagområderne it, medicin og marketing.

Vi hjælper vores kunder med opgaver på en lang række sprog, og vi er af den overbevisning, at alle er bedst til deres modersmål. Derfor bruger vi altid modersmålsoversættere til opgaverne. Ud over vores interne stab af danske oversættere og korrekturlæsere har vi et stort globalt netværk af kvalitetsgodkendte oversættere og oversættelsesbureauer, så vi altid kan varetage de forskellige opgaver, som vores kunder skal have løst. For os er det vigtigt, at det er den rigtige profil, der løser opgaven, og ikke blot den oversætter, der har luft i kalenderen! Alle involverede parter har underskrevet en fortrolighedserklæring, så du kan være helt sikker på, at de oplysninger, vi får om din virksomhed i forbindelse med oversættelsesopgaver, behandles fortroligt.

Da sprog er en dynamisk størrelse, sørger vi for hele tiden at holde os opdateret om sprogets udvikling. Derudover har vi fingeren på pulsen i forhold til de tekniske løsninger, der findes på markedet, så vi altid kan tilbyde vores kunder den bedste sproglige og tekniske løsning.

Vores logo er både en skarp pen og et papirfly! Det er naturligvis ikke tilfældigt. Det signalerer, at vi er fagligt skarpe inden for oversættelse og kommunikation, og at vi er eksperter i at navigere i en verden af sprog og kommunikation, så vores kunders opgaver landes sikkert til tiden – hver gang.

Værdier

  • TROVÆRDIGHED –  Vi holder, hvad vi lover, og gør det, vi siger.
  • ÅBENHED – Vi er i tæt dialog med kunder, leverandører og medarbejdere og tænker i løsningsmodeller og muligheder fremfor begrænsninger.
  • ENGAGEMENT – vi tager ansvar, stiller krav, er positive og gør alt for at overgå forventningerne.